Alle danske folkeskoler

Om folkeskoler i Danmark

Folkeskolen er den almindelige danske grundskole — den offentlige, kommunalt drevne grundskole, som dækker 0. til 9. klasse og typisk også et frivilligt 10. skoleår. Folkeskolen er gratis for elever bosat i kommunen og er den dominerende skoleform i Danmark: cirka tre ud af fire danske elever går i folkeskolen. Lovgrundlaget er folkeskoleloven, som fastsætter rammerne for undervisning, fag, prøver og tilsyn, og som forpligter alle danske kommuner til at tilbyde folkeskoleundervisning til kommunens skolepligtige børn.

Det er kommunen, der er driftsherre for folkeskolerne. Det betyder at kommunen finansierer skolernes drift via det kommunale budget, ansætter ledere og lærere, og har ansvar for både bygningsmasse og pædagogisk linje inden for lovens rammer. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for fx skoledistrikter, klassestørrelser, valgfag og særlige tilbud. På den enkelte skole træffes mange af de daglige beslutninger af skolebestyrelsen i samarbejde med skoleledelsen.

En folkeskole har typisk mellem 200 og 800 elever, men spændvidden er stor — fra små landsbyskoler med under 100 elever til store byskoler med over 1.000. Klassekvotienten — det gennemsnitlige antal elever pr. klasse — ligger på landsplan omkring 21-22 elever, men der er igen markante forskelle. Mindre skoler har ofte mindre klasser, mens skoler i de store byer kan have klasser tæt på loftet på 28 elever, som folkeskoleloven sætter for almindelige klasser i grundskolen.

Folkeskolen afsluttes med de bundne 9.-klasses afgangsprøver, som omfatter prøver i dansk (mundtlig og skriftlig), matematik (med og uden hjælpemidler), engelsk (mundtlig) samt prøver i fysik/kemi, biologi eller geografi efter udtræk. Karaktergennemsnittet på 9.-klasses afgangsprøven er ét af de mest anvendte sammenligningstal for folkeskoler, og det offentliggøres på skoleniveau hvert år. Det er dog vigtigt at huske at karaktergennemsnit afhænger stærkt af elevernes baggrund — den såkaldte socioøkonomiske reference, som også offentliggøres, sætter karaktergennemsnittet i forhold til hvad der statistisk er forventet ud fra elevsammensætningen.

Foruden de faglige prøver måler folkeskolen også elevernes trivsel via den nationale trivselsmåling. Spørgeskemaet besvares hvert år af elever i 4.-9. klasse, og resultaterne offentliggøres på skoleniveau. Trivselsmålingen er en vigtig indikator for hvordan eleverne oplever skolen, men er som al spørgeskemaundersøgelse forbundet med naturlige svingninger og bør læses i kontekst af både skolens størrelse og elevgruppens sammensætning. Fraværsstatistik — sygdom, lovligt og ulovligt fravær — indberettes også løbende og indgår i de offentlige opgørelser.

Folkeskolens særlige rolle som det brede, fælles skoletilbud betyder at den ofte fungerer som mødested for børn fra forskellige sociale lag, kulturelle baggrunde og familietyper. Det er et bevidst politisk ønske, og det er en del af baggrunden for at den socioøkonomiske reference indgår som central indikator: den måler skolens evne til at løfte sine elever uafhængigt af deres udgangspunkt. En folkeskole med moderat karaktergennemsnit men positiv socioøkonomisk reference leverer i praksis mere end den umiddelbare prøvegennemsnitsbedømmelse antyder.

Som forælder eller elev kan du på sitet her bladre folkeskoler ved kommune, finde dem på toplisterne over største skoler, højeste karaktergennemsnit, laveste fravær og højeste trivsel, og klikke ind på den enkelte skoles side for at se fulde nøgletal og kontaktoplysninger. Tag også gerne kontakt til skolen direkte for at høre om indskrivning, åbent hus og dagligdagen — den officielle statistik tegner et nyttigt rids, men den fortæller ikke hele historien om en skoles kultur.