Sådan læser du tallene: karakterer, trivsel og fravær

DanskeSkoler.dk viser officielle tal for 2.239 skoler. Her er, hvad tallene betyder, hvilke skoleår de dækker, og hvilke regler vi bruger, når et tal ikke vises. De nyeste elevtal er fra skoleåret 2025/2026, og de nyeste prøveresultater er fra sommeren 2026.

Hvad tallene betyder

Elevtal: Antal elever på skolen i skoleåret. På skolesiden står året ved hvert tal; for de fleste skoler er det 2025/2026.
Elever efter klassetrin: Elevtallet fordelt på 0.-10. klasse. Kilden udelader klassetrin med 1-4 elever af hensyn til elevernes anonymitet, så summen af klassetrinene kan være mindre end skolens samlede elevtal. Det står i en note under tabellen, når det sker.
Klassekvotient: Det gennemsnitlige antal elever pr. klasse på skolen.
Karaktergennemsnit, 9. klasse: Gennemsnittet af karaktererne ved de bundne prøver i 9. klasse (7-trinsskalaen). På landsplan findes også gennemsnittet af de obligatoriske 9.-klasseprøver, som omfatter flere prøver; de to tal er ikke helt ens.
Dansk og matematik: Gennemsnittet i de bundne prøver i henholdsvis dansk og matematik i 9. klasse. Vises kun, når mindst 5 elever har været til alle prøver i faget.
Prøveresultater pr. fag: Bundne prøver skal alle elever til. Prøver til udtræk er fag, der trækkes lod om. Frivillige prøver vælger eleven selv, fx 10.-klasses prøver. Snittet er et simpelt gennemsnit af elevernes karakterer i prøven, og landssnittet er gennemsnittet for samme prøve i hele landet. Hold med færre end 5 elever vises uden tal.
Socioøkonomisk reference: Det karaktergennemsnit, man statistisk kunne forvente på skolen ud fra elevernes baggrund (fx forældrenes uddannelse og indkomst). Forskellen mellem skolens faktiske gennemsnit og referencen kaldes ofte undervisningseffekt eller løfteevne. Ministeriet vurderer, om forskellen er statistisk sikker: "Over niveau" og "Under niveau" betyder, at forskellen er større end tilfældige udsving; "På niveau" betyder, at den ikke kan skelnes fra referencen.
Andel med højest trivsel: Andelen af eleverne i den nationale trivselsmåling, der ligger i den højeste trivselskategori.
Trivselsindikatorer: Gennemsnittet af elevernes svar i trivselsmålingen på fem områder (generel, social og faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden) på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er bedst. Opgjort for mellemtrinnet (4.-6. klasse) og udskolingen (7.-9. klasse).
Fravær: Andelen af skoledagene, eleverne har været fraværende. Sygefravær, lovligt fravær (fx fri efter aftale) og ulovligt fravær (uden gyldig grund) lægges sammen til det samlede fravær. Andelen med over 10 % fravær er andelen af eleverne, der har været væk mere end hver tiende skoledag.
Kompetencedækning: Andelen af de planlagte undervisningstimer, der varetages af lærere med undervisningskompetence (linjefag eller tilsvarende) i faget. Opgøres for folkeskoler.
Inklusionsgrad: Andelen af eleverne, der undervises i almindelige klasser. Resten går i specialklasser eller på specialskoler (segregeret specialundervisning). På skolesiderne vises tallet for folkeskoler; på kommuneniveau gælder det alle skoler, der ligger i kommunen.
Beståelse i dansk og matematik: Andelen af folkeskolernes 9.-klasseelever med alle prøver i dansk og matematik, som fik mindst 2 i begge fag. Vi beregner selv andelen ud fra kildens antal, fordi kildens eget andelsfelt siden 2020/21 også tæller 8.-klasseelever med i nævneren.
Udgift pr. elev: Kommunens udgifter til folkeskolen pr. elev i kroner, som Børne- og Undervisningsministeriet opgør dem.

Se skolerne med størst undervisningseffekt →

Regler for hvornår et tal vises

Princippet er, at et manglende tal er bedre end et forkert tal.

Klassetrin med 1-4 elever udelades af kilden, og prøvehold med færre end 5 elever vises uden tal.
Samlet fravær under 1 % og nøgletal på 0 regnes som manglende indberetning og vises ikke.
Udviklingen (pilene) sammenligner med det umiddelbart forrige skoleår. Ændringer under 1 % vises som uændret.
Toplister medtager kun skoler med tal og laves kun, når mindst 3 skoler har tal.
Kommunetal i kommunesammenligningen gælder kommunens folkeskoler, medmindre andet står ved tallet. Hver kolonne viser sit eget skoleår.
Skolernes placering på kortet kommer fra institutionsregistret. 43 skoler uden koordinater i registret er placeret ud fra deres adresse.

Skoleår og opdatering

Et skoleår skrives som 2025/2026 og går fra august til juni. I tabeller forkortes det til 2025/26. Tallene tjekkes den 1. i hver måned, og datoen for seneste tjek står nederst på alle sider.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad betyder skoleåret 2025/2026?

Et skoleår går fra august til juni. Skoleåret 2025/2026 er august 2025 til juni 2026, og prøveresultaterne for det skoleår er fra prøverne i sommeren 2026. Fravær opgøres for et afsluttet skoleår og kommer derfor et år senere end elevtallet.

Hvor ofte opdateres tallene?

Vi tjekker kilderne den 1. i hver måned. Nye tal kommer, når ministeriet offentliggør dem, så forskellige tal kan være fra forskellige skoleår. Året står altid ved tallet.

Hvorfor mangler der tal for nogle skoler?

Nogle tal findes kun for bestemte skoletyper (fx kompetencedækning for folkeskoler), og små skoler eller hold kan mangle tal af hensyn til elevernes anonymitet. Tal, der ser ud til at være fejl eller manglende indberetning (fx under 1 % samlet fravær), viser vi ikke.

Hvorfor viser I ikke resultater fra de nationale test?

Resultater fra de nationale test må efter folkeskoleloven ikke offentliggøres for den enkelte skole eller kommune. Vi bruger kun tal, der er offentligt tilgængelige.

Er et højt karaktergennemsnit det samme som en god skole?

Nej. Karaktererne hænger tæt sammen med elevernes baggrund. Den socioøkonomiske reference og ministeriets vurdering (over, på eller under niveau) giver et mere retvisende billede af, hvor meget skolen løfter eleverne. Tal bør altid ses sammen med et besøg på skolen og en snak med skolen.

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk (hentet 1. november 2026) og Styrelsen for It og Lærings institutionsregister. Tekster og lister er baseret på data fra Uddannelsesstatistik.dk og efterfølgende bearbejdet.