Alle danske friskole / privatskoler

Om friskole / privatskoler i Danmark

Friskoler og privatskoler er frie grundskoler — det vil sige grundskoler der drives som selvstændige institutioner med statstilskud og forældrebetaling, uden at være en del af det kommunale skolevæsen. Trods det fælles navn "frie skoler" er der forskelle på de to: friskoler har historisk rødder i grundtvigsk-koldske og frie skoletraditioner og lægger ofte vægt på en særlig pædagogisk profil, mens privatskoler typisk har en mere klassisk-akademisk profil og længere historisk binding til byens borgerskab. I dag er forskellen i praksis mindre tydelig, og lovgivningsmæssigt behandles de ens.

Det lovgrundlag, der regulerer friskoler og privatskoler, er friskoleloven. Loven kræver at undervisningen står mål med folkeskolens — altså at faglige mål og indhold svarer til folkeskolens niveau — men giver til gengæld skolerne frihed til at fastsætte pædagogisk linje, organisering, særlige fagvalg, religiøse eller ideologiske rammer (inden for grundlovens grænser) og særligt fokus. Det er denne frihed der gør at friskoler kan have meget forskellige profiler: Steiner-skoler, montessoriskoler, kristne friskoler, muslimske friskoler, internationale skoler, lilleskoler, profilskoler med musik, idræt eller naturfag — alt sammen samles under den samme overordnede kategori i statistikken.

Økonomien hviler på to ben. Staten yder tilskud pr. elev til den enkelte skole — det udgør typisk omkring 70-75 procent af driftsudgifterne — mens forældrene betaler skolepenge for det resterende. Forældrebetalingen varierer meget fra skole til skole, fra under 1.000 kr om måneden på de billigste friskoler til over 5.000 kr på de dyreste privatskoler. Søskenderabat og friplads er almindelige ordninger på mange skoler, så den nominelle skolepris ikke altid er det, en familie faktisk betaler.

En typisk friskole eller privatskole har færre elever end en gennemsnitlig folkeskole. Hvor folkeskolerne har et gennemsnit omkring 380-400 elever, ligger friskolernes gennemsnit nærmere 200-250 elever. Det giver typisk mindre klasser og en tættere kontakt mellem elever, lærere og forældre. Klassekvotienten kan dog godt være højere end forventet på de største privatskoler, særligt i de store byer, hvor efterspørgslen er stor.

Friskoler og privatskoler aflægger som regel de samme 9.-klasses afgangsprøver som folkeskolen — det er en betingelse for at kunne afgive bedømmelse, der tæller med i adgangsgivende karakterer til ungdomsuddannelserne. På overordnet plan har friskolerne et lidt højere karaktergennemsnit end folkeskolerne, men det skyldes i betydelig grad forskelle i elevgrundlaget: friskoleelever kommer i gennemsnit fra hjem med højere uddannelse og bedre socioøkonomiske vilkår. Den socioøkonomiske reference, der korrigerer for dette, viser et mere nuanceret billede, hvor forskellen mellem skoleformerne bliver mindre.

Optag på en friskole eller privatskole sker direkte hos den enkelte skole. Mange friskoler har venteliste, og det er almindeligt at melde sit barn op tidligt — nogle gange allerede i fødselsåret. Skolerne kan have kriterier for optag, fx søskendeprincip, geografisk nærhed, eller specifikke pædagogiske eller religiøse principper, så længe der ikke diskrimineres på utilladelige grunde. Børn med særlige behov optages efter en konkret vurdering på den enkelte skole, og friskoler er ikke forpligtet til at tage alle elever — det er en vigtig forskel i forhold til folkeskolen.

Når du på sitet her finder oversigten over alle danske friskoler og privatskoler, kan du gruppere efter kommune og se navnene på de skoler, der findes lokalt. Klik ind på den enkelte skole for at se elevtal, karaktergennemsnit, trivsel, fravær, klassekvotient og statstilskud, samt den fulde beskrivelse af skolen. Det er en god start, men besøg og samtale på selve skolen er fortsat den bedste måde at vurdere om profil, pædagogik og kultur passer til dit barn.